Åbn undermenuer...

Interessebegrebet

National interesse er et begreb, der især bruges af realisterne i international politik. Nationalstaten er ifølge dem den eneste betydende aktør i international politik, og staten stræber efter størst mulig magt. Ifølge realisterne er det internationale system præget af anarki, og den vigtigste nationale interesse er territoriel integritet, altså at staten overlever. Lederne skal således basere deres handlinger på, om de er i statens interesse. Det er dog tvivlsomt, om man rent objektivt kan fastslå, hvad der er og ikke er en stats interesse. Idealister vil mene, at samarbejde er bedre end magt, og postmodernisterne vil mene, at mennesker ikke længere er interesseret i nationalstaten.