En politik - også kaldet R2P - der er godkendt af FN, og som drejer sig om betingelserne for humanitær intervention. Hvis den siddende regering i et land ikke er i stand til at beskytte sin befolkning, og der samtidig er dokumentation for folkedrab, etnisk udrensning eller krigsforbrydelser, er det holdningen, at det er det internationale samfunds pligt at gribe midlertidigt ind og sikre beskyttelse af civilbefolkningen efter en beslutning herom i FN's Sikkerhedsråd.
Danmark og de fleste i-lande samt en del ulande støtter dette princip, som senest er blevet anvendt i forbindelse med borgerkrigen i Libyen i 2011. De fleste u-lande og de store vækstøkonomier er imidlertid skeptiske over for anvendelsen af princippet, fordi USA og de vestlige stormagter bruger princippet selektivt. Man intervenerede således i Libyen, men ikke i fx de mellemøstlige diktaturstater, som også krænker menneskerettighederne.
