En stat, der har en centralregering, som har suverænitet over et bestemt, afgrænset territorium, og hvori sammenhængskraften er skabt via et historisk og kulturelt fællesskab. Centralregeringen (eller statsmagten) har indadtil monopol på voldsudøvelse og udadtil ret til at forsvare territoriet og befolkningen. Men statsmagten har også pligt til at sørge for uddannelse, sundhed, boliger, jobs, ro og orden, skatteopkrævning osv. til sine borgere – kort sagt at udvise "god regeringsførelse" ("Good Governance"). Stater, der er i stand til at klare disse opgaver, og som har opbakning i deres befolkninger, kalder vi for stærke stater. De er ofte samtidig demokratier.
