Er et råd sammensat af 29 medlemmer fra erhvervslivets organisationer, arbejdsmarkedets parter (LO, DA), ministerier, Nationalbanken m.v. Rådet rådgiver regeringen med hensyn til den økonomiske politik. I de halvårlige rapporter fremsættes der foruden anbefalinger vedrørende tilrettelæggelsen af den økonomiske politik også modelbaserede prognoser for udviklingen i den danske økonomi. Det økonomiske Råd blev oprettet i 1962. Sammensætningen afspejler en korporativ tankegang at bl.a. arbejdsmarkedets parter og erhvervslivet skal have et medansvar for den økonomiske politik. I 2007 blev rådet omdøbt til De økonomiske Råd, idet opgaverne blev udvidet til også at omfatte miljøøkonomi og politik, og de består nu af Det økonomiske Råd og Det miljøøkonomiske Råd.