Amerikanske verdensorden, Den

Begrebet Den amerikanske verdensorden er udtryk for en tilstand i det internationale politiske system, hvor USA pga. sine militære, økonomiske og bløde magtressourcer indtager en dominerende position, dvs. at USA har rollen som hegemon.

Efter 2. verdenskrig indtog USA rollen som hegemon i den vestlige verden, hvilket bl.a. kom til udtryk gennem skabelsen af et mere reguleret globalt økonomisk system (Bretton Woods-aftalerne (1944) med oprettelsen af bl.a. Verdensbanken og Den Internationale Valutafond). Herved sikrede USA sig en verdensorden, hvor liberale og kapitalistiske principper prægede store dele af verden. Sikkerhedspolitisk kom USA til at fungere som regional hegemon i den vestlige verden, ikke mindst gennem oprettelsen af NATO, og værdipolitisk blev det amerikanske hegemoni understøttet af udbredelsen af amerikansk kultur til store dele af verden.

Unipolariteten efter Den Kolde krigs afslutning omkring 1990 forstærkede yderligere USA's hegemonrolle i verden, men i de senere år er den amerikanske verdensorden blevet udfordret af først og fremmest Kina og de andre BRIK-lande. Den indisk-amerikanske kommentator Fareed Zakaria argumenterer således for, at vi er på vej ind i Den post-amerikanske verden, hvor USA i de nærmeste årtier fortsat vil være den stærkeste magt, men at USA’s magtposition vil blive mindre dominerende pga. Kinas, Indiens og en række andre vækstøkonomiers udvikling. Zakaria taler således om ”The Rise of the Rest”.

Blandt teoretikerne inden for faget international politik er der forskellige holdninger til en verdensorden domineret af én supermagt. Tilhængerne af den defensive neorealisme, først og fremmest Kenneth Waltz, mener, at det mest stabile internationale system – og det, der giver størst sikkerhed til de fleste stater - er et bipolært system som under Den kolde Krig, hvor USA og Sovjetunionen afbalancerede hinanden, og hvor de ikke kom i direkte krig med hinanden. Hvis en enkelt stat opnår for megen magt i forhold til de andre stater, vil det true andre staters overlevelse, og de vil derfor søge at modveje (balancere) og udfordre supermagten ved at indgå alliancer eller lignende. I modsætning hertil hævder teorien om hegemonisk stabilitet, at orden i det internationale system bedst sikres af en enkelt altdominerende supermagt i et unipolært system. Ifølge denne teori opretholdes den aktuelle globaliserede verdensorden af primært USA's overvældende magt, og denne verdensorden vil blive truet, når udfordrere til rollen som hegemon, fx Kina, får forøget sine relative magtressourcer i forhold til USA's.