Åbn undermenuer...

Terrorisme

Begrebet er vanskeligt at definere præcist, men dækker generelt over anvendelse af vold med det formål at skræmme sig til politiske resultater. Metoden har navnlig været brugt af separatistiske bevægelser (f.eks. i Baskerlandet og Nordirland) og af systemfjendtlige ekstremister (f.eks. nihilister, fascister, nazister, Røde Brigader og RAF). I de seneste år, og især efter d. 11. september 2001, har man talt om en ny terrorisme, der retter sig mod Vestens og især USA's globalt dominerende magt og kultur, uden at bagmændene påtager sig ansvaret for terrorhandlingerne, og uden at de knytter konkrete politiske krav til dem. Begrebet ny terrorisme knytter sig i høj grad til den moderne islamiske fundamentalisme.

 Uddybende forklaring

Politisk aktionsform, der hæftes på politiske modstandere, og som normalt har følgende kendetegn: 1) brug af vold, 2) udføres af civile (og ikke af staten), 3) civile ofre, 4) formålet er at skræmme en befolkning og/eller vække opmærksomhed om et politisk budskab, 5) uforudsigelighed i udførelsen. Udtrykket statsterrorisme, forstået som en diktaturstats brug af voldelige midler til undertrykkelse af egne borgere, benyttes også, men falder uden for den gængse brug af begrebet.

Der skelnes ofte mellem den gamle og den nye terrorisme, hvor det i dag er den nye form, der påkalder sig størst opmærksomhed, ikke mindst i lyset af den krig mod terror, som den tidligere amerikanske præsident George W. Bush erklærede efter terrorangrebet i New York og Washington 11. september 2001.

Den gamle form, der stadig findes mange steder i verden, er kendetegnet ved primært at være nationalt forankret, og hvor formålet enten er at opnå selvstændighed (evt. større autonomi) for en mindretalsgruppe (IRA i Nordirland, ETA i Spanien) eller at fremme ideologiske målsætninger, ofte af ekstrem karakter (Baader-Mainhof i Vesttyskland, Røde Brigader i Italien). Den nationale terrorisme eksisterer i dag navnlig uden for Europa i lande som Israel, Pakistan, Algeriet og Columbia.

Den nye form, hvis målsætninger og operationsmåde i langt højere grad er internationale, er i de seneste årtier i stigende grad blevet betragtet som en alvorlig sikkerhedstrussel, navnlig i de vestlige lande. Den er især blevet knyttet til bevægelsen al-Qaeda og dens leder Osama bin-Laden, der fra træningslejre i det Taleban-styrede Afghanistan (1996-2001) planlagde angrebet 11. september. De senere angreb i Madrid 2004 og London 2005 tilskrives også mere eller mindre direkte al-Qaeda, evt. kun i form af inspiration herfra.

Adskillige terrorhandlinger af den nye form er i de senere år blevet afværget i kraft af en vældig udbygning af de vestlige efterretningstjenester og samarbejdet mellem dem, samt af en øget overvågning af befolkningen. I efteråret 2009 lykkedes det den danske efterretningstjeneste (PET) at afværge et planlagt angreb på dagbladet Jyllands-Posten, der var udset som mål i forlængelse af den såkaldte karrikaturkrise 2005-06 (offentliggørelse af Muhammed-tegninger). Generelt anses den organiserede terrorisme i den nye form i dag for at være svækket, selvom al-Qaedas ledelse trods mange års forsøg på opsporing fortsætter sine aktiviteter efter al sandsynlighed fra et skjulested i Pakistans utilgængelige bjergområder tæt på grænsen til Afghanistan. Men grupper med tilknytning til al-Qaeda er opstået andre steder, især i Yemen og Somalia. Og en række unge med indvandrerbaggrund i vestlige lande, såkaldte home-grown terrorists, opererer i uafhængige celler under inspiration af bevægelsen.

Der er gjort mange forsøg på at forklare den nye form for terrorisme. Den udøves næsten udelukkende af islamister, d.v.s. yderliggående muslimer, der er tilhængere af indførelse af Sharia-lovgivning og genoprettelse af et muslimsk kalifat, og som generelt vender sig mod Vestens politiske dominans i verden, herunder hvad de anser som vestlig kulturel dekadence. Den religiøse forklaring kan dog næppe stå alene. Elendige livsbetingelser i fattige og svage stater, især i Mellemøsten og dele af Afrika, er medvirkende til den nye terrorismes opståen. Men også unipolariteten efter Den kolde Krig er blevet angivet som årsag: Modstanden mod USAs magt kan ikke længere komme til udtryk gennem tilknytning til en anden supermagt, men giver sig i stedet udslag i en assymetrisk krigsførelse i form af terrorisme.

 

 

Figurer