I international politik har staten autonomi eller selvstyre - når den kan bestemme over sit eget territorium (voldsmonopol) og tilrettelægge sin egen udenrigspolitik. Begrebet opstod med den westfalske fred i 1648, som lagde grunden til de moderne nationalstater, der hverken var underlagt paven i Rom eller fjerne fyrster. I dag svarer antallet af autonome eller suveræne stater til medlemstallet af FN. Såvel en kommune som en delstat har en vis grad af autonomi, men kan ikke bestemme alt selv. Reelt har ingen stat dog fuld autonomi. Småstater må tilpasse sig stærkere stater, og både folkeretten, bl.a. de universelle menneskerettigheder, og hele globaliseringen lægger bånd på handlefriheden.
