Krig er en væbnet konflikt mellem to eller flere stater. Formålet med at indlede en krig er at erobre land eller tvinge en anden stat til indrømmelser. Ingen stat må imidlertid ifølge FN-pagten bruge magt mod en anden stat. Antallet af mellemstatslige krige er faldet betydeligt. I stedet er 95 % af alle krige i dag borgerkrige (internal wars). Borgerkrige kan dels bestå i oprørsgruppers krig mod det siddende styre, altså en revolution, dels en befolkningsgruppes forsøg på at løsrive sig. Verdenssamfundet har ifølge FN-pagten kun mulighed for at gribe ind, såfremt borgerkrigen udvikler sig til folkedrab.
Krig
Uddybende forklaring
Væbnet konflikt mellem to eller flere stater. Konflikten drejer sig ofte om territorier eller den ene parts ønske om at dominere den anden part, der således risikerer at miste politisk uafhængighed. Stater kan træffe forholdsregler mod at blive angrebet ved at indgå i alliancer eller opruste. NATO er en forsvarsalliance, der blev oprettet i 1949 som forsvar mod et eventuelt angreb fra Østblokken.
Brug af væbnet magt er forbudt ifølge FN-pagten (kapitel 1, artikel 2), selvforsvar er dog tilladt. At forbyde krig var en nyskabelse i folkeretten, for krig havde tidligere været et helt almindeligt middel til at erobre et andet land. Krig foregår normalt mellem to stater, men i dag er 95 % af alle krige borgerkrige. FN har ikke umiddelbart mulighed for at gribe ind i borgerkrige, da pagten ikke tillader nogen at gribe ind i en stats indre forhold (kapitel 1, artikel 2) det gælder dog ikke ved folkedrab.
Efter 2. verdenskrig foregik der en kold krig mellem de to supermagter USA og Sovjetunionen. Begge lande havde atomvåben og missiler og holdt hinanden i skak med en terrorbalance. I stedet foregik der en ideologisk krig mellem de to supermagter og deres allierede.
I dag taler man om asymmetriske krige, hvor to lande har vidt forskellige kapaciteter til at føre krig. Den ene part kan anvende højteknologiske våben og ofte vinde en hurtig militær sejr, mens den anden part må ty til guerillakrig en form for lavteknologisk modstandskamp mod en besættelsesmagt.
Der er flere forklaringer på krige. Realister i international politik mener, at krige opstår, fordi verden er anarkisk, og hvert land forfølger sine egne nationale interesser. Marxister mener, at kapitalistiske lande førte kolonikrige for at få nye markeder. Ifølge marxisterne kan storkapitalen også have en interesse i krig for at øge omsætningen. Danmark har i de senere år både været i krig i Irak og Afghanistan. Dansk krigsdeltagelse kræver Folketingets samtykke (Grundlovens § 19).
Figurer
Læs videre
Se alle 2
