Åbn undermenuer...

ECOFIN (EU)

Rådet for EU's økonomi- og finansministre (Conseil des questions économiques et financières), der mødes ca. en gang om måneden for at diskutere økonomiske og finansielle spørgsmål. Med den fælles mønt euroen og samarbejdet på det økonomiske område har ECOFIN fået en stigende betydning. Kun deltagerlande i euro-samarbejdet deltager i forhandlinger vedr. euroen. Møderne i ECOFIN forberedes i det økonomiske og finansielle udvalg (EFC), der består af topembedsmænd fra medlemslandenes regeringer og nationalbanker.