Geografisk område med to eller flere lande, som har fjernet told og andre hindringer for den indbyrdes samhandel. Endvidere indeholder et fællesmarked regler for fri etablering af virksomheder i de andre lande og regler om, at kapital og arbejdskraft frit kan flyde mellem landene. I 1960'erne kaldtes EU populært for Fællesmarkedet. Det var dog først med etableringen af Det indre Marked i 1986, at EU med rette levede op til betegnelsen fællesmarked.