EU-domstolen er den dømmende magt i EU og består af 28 dommere én fra hvert af EU's medlemslande. Indtil Lissabon-traktaten i 2009 var navnet EF-domstolen, fordi den kun dømte inden for den oprindelige EF-traktat (Rom-traktaten). Domstolen afgør dels, om EU-lovgivningen er i overensstemmelse med EU-traktaterne, dels om medlemslandene overholder lovgivningen. Medlemslandene er forpligtet af Domstolens afgørelser, som dermed er et af de vigtigste overnationale træk i EU. En række lande har været bagud med at gennemføre EU-lovgivningen og er derfor blevet dømt af Domstolen. Kritikere af EU mener, at Domstolen har været bevidst retsskabende i en integrationsvenlig retning. EU-domstolen må ikke forveksles med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der intet har at gøre med EU.