Åbn undermenuer...

Europa 2020-strategien

Denne strategi, som Det Europæiske Råd vedtog de overordnede mål for i 2010, er en vækst-strategi for EU. Man satser på, at EU i 2020 bliver en vidensbaseret, bæredygtig og inkluderende økonomi, som kan levere et højt produktivitets- og beskæftigelsesniveau præget af social samhørighed.

 Uddybende forklaring

Strategien bygger på tre overordnede prioriteter for EU:

  • Intelligent vækst: udvikling af en økonomi baseret på viden og innovation
  • Bæredygtig vækst: fremme af en mere ressourceeffektiv, grønnere og mere konkurrencedygtig økonomi
  • Inklusiv vækst: fremme af en økonomi med høj beskæftigelse, der sikrer social og geografisk samhørighed.

For at indfri strategiens prioriteter vedtog Det Europæiske Råd i juni 2010 en række overordnede EU-mål, der skal være opfyldte i 2020:

  • 75 pct. af befolkningen i aldersgruppen 20-64 skal være i beskæftigelse
  • 3 pct. af EU's samlede bruttonationalprodukt (BNP) skal investeres i forskning og udvikling
  • EU's klimamål (20 pct. reduktion af drivhusgasser i forhold til niveauet for 1990 og 20 pct. vedvarende energi) skal indfries
  • Andelen af unge, der forlader skolen tidligt, skal reduceres til 10 pct., og andelen, der gennemfører en videregående uddannelse, bør være mindst 40 pct. Personer i fare for fattigdom bør reduceres med 20 millioner.

Læs videre