I 1952 indledte 6 lande (Vesttyskland, Frankrig, Italien, Holland, Belgien og Luxemborg) et tæt samarbejde på kul- og stålområdet: Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab. Dette samarbejde blev med Rom-traktaten i 1957 udvidet til EF (Det Europæiske Økonomiske Fællesskab).
Samarbejdet udviklede sig i årene efter med integrationen både i bredden og dybden. Integrationen i bredden er for det første sket ved, at stadigt flere lande er blevet optaget i EU (samarbejdets navn fra 1993), således at vi i 2013 nåede op på 28 lande. For det andet er bredde-integrationen foregået ved, at stadigt flere sagsområder er medtaget i EU.
Integrationen i dybden er sket ved, at medlemslandene gradvist har afgivet mere og mere suverænitet til EU's besluttende organer.