En teori om, at der eksisterer en sammenhæng mellem antallet af transaktioner mellem lande og landenes tilbøjelighed til at løse konflikter med militære midler. Desto flere transaktioner, fx breve, varer og turister, desto større vi-følelse er der mellem landenes befolkninger. På et tidspunkt opstår der et sikkerhedsfællesskab, hvor det ikke længere er tænkeligt, at landene vil løse indbyrdes konflikter med militære midler. Det egentlige formål med integrationen er altså at undgå krig, og forskerne skal med videnskabelige, behavioristiske metoder undersøge, hvilke transaktioner, der fører frem mod målet. Teoriens grundlægger, Karl W. Deutsch, lægger således mere vægt på hverdagens transaktioner end opbygningen af fælles politiske institutioner.