Åbn undermenuer...

Indre marked i EU

Et fuldstændigt frit marked for varer, tjenesteydelser, arbejdskraft og kapital i EU. Allerede i 1978 havde EU gennemført en toldunion, som afskaffede told og andre hindringer for handel, men dels var der stadig tekniske hindringer for handelen (fx forskellige regler for elektriske apparater), dels var der behov for et indre marked for tjenesteydelser, arbejdskraft og kapital, hvor man endnu ikke var nået særligt langt. I 1985 fremlagde Kommissionen 279 lovgivningsforslag, der skulle gennemføre Det indre Marked. Det var imidlertid nødvendigt at foretage en traktatændring Europæiske Fælles Akt der fra 1987 gjorde det muligt at vedtage love i Ministerrådet med kvalificeret flertal frem for enighed, som ville have gjort det næsten umuligt at gennemføre Det indre Marked.

Figurer