Autopoiese er et centralt begreb i den tyske sociolog Niklas Luhmanns systemteori. Luhmann har hentet begrebet, som direkte oversat betyder ”selvskabelse”, fra biologien: den levende celle, som producerer sig selv.
I Luhmanns teori opfattes samfundet som et funktionelt differentieret system, der består af en række delsystemer som økonomi, politik, videnskab, ret, kunst osv. Disse sociale delsystemer har ifølge Luhmann sig selv som centrum og lukker sig om sig selv. De autopoietiske processer i et delsystem handler om rutiner, spilleregler, normer osv. For at delsystemet skal kunne skabe sig selv, er det nødvendigt at skelne mellem, hvad der hører til systemet, og hvad der ikke hører til systemet. I forhold til omgivelserne vil delsystemet kun nødigt lade sig forstyrre, og derfor forholder systemet sig kun til et begrænset udvalg af informationer fra disse omgivelser.
