Åbn undermenuer...

Klassekamp

Klassebegrebet spiller en central rolle i marxistisk teori, hvor klasserne defineres ud fra ejendomsretten til produktionsmidlerne. De vigtigste klasser i det kapitalistiske samfund er henholdsvis de besiddelsesløse lønarbejdere og ejerne af produktionsmidlerne. Mellem disse to hovedklasser er der ifølge Karl Marx et grundlæggende og uoverstigeligt modsætningsforhold pga. det kapitalistiske systems funktionsmåde, som bygger på udbytning af de besiddelsesløse. Dette modsætningshold mellem arbejdere og kapitalejere har karakter af en klassekamp, en uforsonlig konflikt baseret på fundamentalt modsatrettede klasseinteresser. Alle andre konflikter i samfundet indordner sig under denne konflikt mellem de to hovedklasser.