Den tyske sociolog Jürgen Habermas skelner mellem livsverdenen, dvs. de personlige sammenhænge, hvor de menneskelige relationer er i højsædet, og systemverdenen: markedet og staten. Ifølge Habermas trænger systemverdenen i forbindelse med den voksende velfærdsstat i stigende grad ind på livsverdenens områder – en parallel til de europæiske magters kolonisering af bl.a. Afrika. Det betyder, at der sker en tingsliggørelse og en markedsgørelse af livsverdenens kommunikative strukturer. De ægte menneskelige relationer undergraves ifølge Habermas, fordi de bliver styret af magt eller penge og bliver resultatorienterede.
