Den franske filosof Jean-Francois Lyotard (1924-1998) er en af hovedskikkelserne blandt de postmoderne tænkere. Ifølge Lyotard er det postmoderne samfund først og fremmest kendetegnet ved sammenbruddet af de store fortællinger om fremskridt, fornuft og frigørelse, som i midten af 1700-tallet blev formuleret af oplysningsfilosofferne (Kant, Rousseau m.fl.), og som siden på afgørende vis har præget de moderne vestlige samfund. I det 20. århundrede var der ifølge Lyotard især to store fortællinger, der led skibbrud: på den ene side marxismens fortælling om det kommunistiske tusindårsrige, og på den anden side liberalismens fortælling om det frie markeds velsignelser. Sammenbruddet af de store fortællinger fører i den postmoderne tilstand til en ekstrem samfundsmæssig opsplittelse og værdirelativisme, som betyder, at der ikke længere eksisterer nogle fælles og forpligtende målestokke for sandt og falsk, rigtigt og forkert, oprigtigt og uoprigtigt.