I forbindelse med skabelsen af det moderne kapitalistiske samfund kommer den målrationelle handlen ifølge sociologen Max Weber til at præge samfundet mere og mere. Aktørerne – de handlende individer – søger at udvælge de midler, som er mest velegnede til at nå de givne mål, og som samtidig medfører færrest mulige uønskede konsekvenser. Den målrationelle handlen fokuserer altså på midlernes egnethed til at nå målene, mens den ikke – eller kun i mindre grad – beskæftiger sig med selve målene. Samfundet bliver som følge heraf styret af en rationalitet, der er kølig og kalkulerende, og der sker ifølge Weber en affortryllelse, fordi religion, overtro og traditionelle sandheder og overvejelser trænges i baggrunden. Den målrationelle handlen står i Webers begrebsapparat i modsætning til værdirationel handlen.
