Åbn undermenuer...

Civile samfund

Den del af samfundet, som falder uden for det, der reguleres af staten, hvor det er de formelle regler der er styrende, og markedet, hvor det er markedsmekanismen, udbud og efterspørgsel, der er styrende. I det civile samfund er det mere uformelle og følelsesbestemte forhold, der er styrende. Begrebet dækker bl.a. familien, sociale fællesskaber, frivillige organisationer og offentligheden. Den tyske sociolog Jürgen Habermas taler om livsverdenen som synonym med det civile samfund i modsætning til systemverdenen.