Foucault, Michel

Michel Foucault (1926-84), en fransk filosof og radikal intellektuel, har arbejdet med den historiske udvikling inden for en række felter: galskabens, medicinens, straffens og seksualitetens historie. Hans grundantagelse er, at hver historisk periodes institutioner, begreber og antagelser bliver opretholdt af magt-diskurser. Disse kan blive afsløret ved at undersøge videns-strukturen i en bestemt periode ved hjælp af diskursanalyser, idet ”sandheden” ifølge Foucault altid tjener den herskende klasses interesser.

Ifølge Foucault har magt-diskurserne til formål at skabe samfundsmæssig integration gennem en disciplinering af borgerne. Disciplin og overvågning blev ifølge Foucault udviklet parallelt med industrialiseringen fra slutningen af 1700-tallet og op gennem 1800-tallet. Disciplinen voksede frem i fabrikkerne, skolerne og fængslerne for senere at gennemsyre hele det moderne samfund. Foucault opererer bl.a. med følgende disciplineringsformer:

• Rum: Produktionen i fabrikkerne blev ofte opdelt i isolerede og overvågede enheder. På denne måde fik man kontrol over, hvem der opholdt sig hvor, samt hvad den enkelte arbejder foretog sig.
• Tid: Fabriksfløjten og skoleklokken markerede dagens opdeling i tidsintervaller, som blev indlært under streng kontrol. Skolebørn skulle således endnu i 1960’erne på mange skoler stille op i skolegården, marchere ind i klasseværelset, sidde på bestemte pladser og rejse sig, når læreren kom ind.
• Sammenhængen mellem arkitektur og hierarki: fabrikker og skoler byggedes tidligere sådan, at man havde kontrol med individet. De overvågende var ofte placeret fysisk lidt højere oppe. Fx sad læreren ofte ved et kateder placeret på en forhøjning.
• Normernes magt: Normaliteten var det styrende princip, og afvigende adfærd blev derfor vurderet, karakteriseret og behandlet – eller førte til udstødelse af fællesskabet.
• Straf og belønning: Disse to disciplineringsmidler skal ses i relation til normoverholdelsen. Gennem individuelle lønsystemer og karaktersystemer kunne man placere individet på den plads i hierarkiet, man ønskede. I klasseværelset blev eleverne placeret efter dygtighed – og tilpassethed. De frække og urolige sad bagest i klassen, mens de flittige og dygtige sad forrest.

Helt op i vores tid er visse af disse principper stadigvæk gældende, men nok i lidt mere raffinerede former. Hertil kommer, at magten ifølge Foucault i dag er langt mere usynlig og lægger sig ned over os bl.a. gennem den omfattende institutionalisering af børn, unge og afvigere. Den ydre disciplin er også delvist afløst af en indre disciplin.