Individualisering

Individualisering handler om den nedbrydning af individets traditionelle bånd til familie, klasse og fællesskaber, som er sket som en konsekvens af de samfundsmæssige forandringsprocesser, der slog igennem i slutningen af 1800-tallet sammen med kapitalismen, industrialiseringen og urbaniseringen.  Klassiske sociologer som Émile Durkheim, Georg Simmel, Max Weber og Karl Marx beskæftigede sig ud fra forskellige indfaldsvinkler med individualisering  i relation til de samfundsmæssige forandringsprocesser.

Individualiseringsprocesserne er yderligere accelereret med senmodernitetens gennembrud i sidste del af forrige århundrede. Den tyske sociolog Thomas Ziehe kalder denne proces for en kulturel frisættelse af individet. Denne er bl.a. baseret på globalisering, øgede forbrugsmuligheder, medialisering, øget adgang til uddannelse og social mobilitet. I moderne velstands- og velfærdssamfund løsnes bindinger til sociale fællesskaber som familie, lokalsamfund, kirke, foreninger m.v. Samlet er kollektivt organiserede livsmønstre i opløsning, og det samme gælder klassebetinget solidaritet. Vi må skabe vores eget liv, hvilket betyder, at vores liv er et åbent projekt, hvor normalbiografien ifølge teoretikere som Anthony Giddens og Ulrich Beck bliver gør selv-biografier, valg-biografier eller refleksive biografier.

Men bagsiden ved, at individet er befriet for snærende sociale bånd, traditioner og bindinger til opvækstmiljøet, er, at de mange valg, som individet stilles overfor, erstatter traditionens tvang med  rodløshed, usikkerhed, tvivl, forvirring og selvbebrejdelser. Det er ikke alene op til den enkelte at vælge, hvad man vil være, men også hvem man vil være. Alt er tilsyneladende muligt individet er  sit eget livs instruktør og alt fra karriere til krop og køn kan formes. Men hvis alt er muligt, er det op til individet selv at vælge rigtigt. Og hvis det vælger forkert, har det kun sig selv at skyde skylden på! De mange valg skaber derfor nagende tvivl hos individet om, man nu vælger rigtigt (af uddannelse, venner, partner osv) hvad hvis man nu kommer til at fortryde sit valg? og man gribes af angst for at træffe valg overhovedet.

Tvivl og selvbebrejdelser skaber følelser af mindreværd, som søges kompenseret ved en stadig jagt på anerkendelse fra omgivelserne. Forventningerne til, at alle kan få succes, er skyhøje; personlig fiasko er ens egen skyld og ledsages af skamfølelse og vrede vendt mod en selv, idet man dels overser, at der er en række sociale (magt)strukturer, som man ikke kan have kontrol over. Dels at individet er bærer af en henholdsvis negativ eller positiv social arv fra sit baggrundsmiljø. Den franske teoretiker Pierre Bourdieu peger således på en ballast i form af sociale, kulturelle og økonomiske kapitaler fra individets baggrundsmiljø, som henholdsvis kan styrke eller svække mulighederne for at forme sit eget liv.