Marginalisering

Marginalisering handler om at leve i udkanten af samfundet, primært pga. tab af tilknytning til arbejdsmarkedet, som hyppigt også fører til isolation og tab af sociale relationer som familie, venner m.v. Især langtidsledige er i risikogruppen for at blive marginaliserede, men også psykisk syge og personer med anden etnisk baggrund, som ikke er blevet integrerede i samfundet.

Mht. sidstnævnte personer kan der enten være tale om, at de har mistet arbejdsevnen og derfor er blevet livstids-parkerede på førtids- eller invalidepension, eller det kan være personer, hvis sproglige kompetencer eller kulturelle baggrund udgør barrierer for at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Marginalisering kan medføre tab af selvværd og i høj grad udgøre en trussel mod den marginaliseredes psykiske og fysiske helbred. Marginalisering kan således føre til stort alkoholforbrug, dårlige kostvaner og skilsmisser.

I perioder med hastige samfundsforandringer og ændrede kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet er personer med ingen eller kort uddannelse meget sårbare og udsatte for at blive marginaliserede.
Ikke mindst globaliseringen med dels stigende konkurrence fra lande med lave arbejdslønninger, dels direkte outsourcing af produktion hertil koster årligt mange lavtuddannede deres jobs.

I de senere år har der i Danmark i stigende grad været tale om en geografisk bestemt marginalisering. Man taler om, at Danmark knækker over i to dele med på den ene side vækstområder og på den anden side udkantsområder, som præges af stagnation og tab af arbejdspladser, idet disse flyttes til lande med lavere lønninger. Fordi den ofte kortuddannede arbejdskraft, der har været ansat her, har meget vanskeligt ved at finde nyt arbejde, betyder denne udvikling, at disse områder præges af fattigdom og sociale problemer, som udkantskommunerne har svært ved at takle pga. faldende skatteindtægter.

Der er en løbende politisk diskussion om, i hvor høj grad staten har været med til at forstærke denne udvikling ved ud fra hensyn til stordriftsfordele at nedlægge uddannelsesinstitutioner, sygehuse og kaserner rundt om i landet; og om staten i fremtiden i højere grad bør placere offentlige institutioner i de såkaldte udkantsområder.