Giddens, Anthony

Engelsk sociolog (1938-). Giddens undersøger samspillet mellem det enkelte individ og de samfundsmæssige forandringer. Han søger dermed i sin analyse at fokusere på både struktur og aktør, hans såkaldte strukturationsteori. Ifølge Giddens kan modernitetens dynamiske aspekter sammenfattes i tre punkter, der tilsammen skaber den radikale modernitet eller senmoderniteten: 1. Adskillelse af tid/rum, 2. Sociale relationer, der rekonstrueres på tværs af tid/rum, og 3. Modernitetens refleksive karakter.

Med adskillelsen af tid og rum mener han, at størstedelen af den sociale kommunikation og interaktion, der præger vores daglige liv, ikke længere foregår på samme tid og på samme sted. Herved skabes også en globalisering, dvs. en intensivering af verdensomspændende sociale relationer, der forbinder adskilte lokaliteter på en sådan måde, at lokale forhold og foreteelser påvirkes af begivenheder, der finder sted mange kilometer borte.

Dette har betydning for relationerne mellem individer, der udlejres til såkaldte abstrakte systemer, og disse relationer udfolder sig dels gennem anvendelse af symbolske tegn, fx penge, dels gennem de ekspertsystemer, som vi i dagligdagen er afhængige af offentlig transport, hospitaler, uddannelsesinstitutioner, pengeinstitutter osv. og som vi bliver nødt til at have tillid til.

Det traditionelle samfunds ansigt-til-ansigt-(tillids)relationer er afløst af ansigtsløse (tillids)relationer til abstrakte systemer. Det betyder på den anden side også, at der opstår en ny type risici, som vi bliver nødt til at vælge at leve med.

Refleksivitet kan defineres som den viden, som vi dvs. institutioner og individer - konstant indsamler om betingelserne for samfundets organisation og forandring og vores egne valg- og handlemuligheder. Hvor man tidligere handlede på baggrund af traditioner, handler vi nu på baggrund af stadigt nye informationer. Vi spejler os i omverdenen og bearbejder de nye informationer, som indgår i et løbende revisions- og konstruktionsarbejde af vores egen identitet og vores omverdensopfattelse, som igen danner grundlag for de mange valg, vi må træffe.

Aftraditionaliseringen er central i senmoderniteten, dvs. at der er sket en frisættelse fra faste normer og værdier. Intet er givet på forhånd, alt kan være anderledes. Men det medfører også større usikkerhed og tvivl, da vi ikke kan være sikre på, at den viden, vi har, ikke bliver revideret. Denne tvivl er blevet et eksistentielt træk ved det moderne menneske med konsekvenser for vores identitet.

Ligesom identiteten er genstand for konstante refleksive processer, er også forholdet til andre mennesker til konstant overvejelse og revision. Ifølge Giddens indgår senmodernitetens mennesker i et socialt forhold med udgangspunkt i, hvad de pågældende hver især kan få ud af en forbindelse med hinanden; og forholdet fortsætter kun så lang tid, som begge parter anser det for tilfredsstillende for dem at blive i det. Giddens taler om det rene forhold. Parforhold, ægteskaber og venskaber er eksempler på rene forhold, hvor stabiliteten er betinget af en høj grad af gensidig tillid til hinanden. Det kan danne grundlag for stærke tillidsrelationer, men også øget sårbarhed.