Tysk sociolog (1927-1998), som arbejdede med sociologisk systemteori. I hans teori opfattes samfundet som et funktionelt differentieret system, der består af en række delsystemer som økonomi, politik, videnskab osv. Der er ikke noget centrum samfundet er centerløst.
Luhmanns teori om sociale funktionssystemer er inspireret af biologiens begreb autopoesis, der beskriver levende cellers evne til selvskabelse, dvs. at producere sig selv, og til at opfatte, hvad der hører til cellesystemet, og dermed til at afgrænse sig i forhold til omgivelserne. Systemer grænser op til omgivelser, der er uendeligt komplekse og kaotiske, og de vil selv indadtil søge at reducere kompleksiteten. Dette gøres ved kun at forholde sig til et begrænset udvalg af informationer, der kommer fra omgivelserne, og beskytte sig mod alt for forvirrende og modstridende informationer. Systemet vil kun nødigt lade sig forstyrre.