Bourdieu, Pierre

Fransk sociolog (1930-2002), hvis teorier og begreber har haft stor indflydelse på den samfundsvidenskabelige tænkning. Centrale er her begreber som habitus, kapitaler, felt og livsstil. Vores tidligere liv og erfaringer er indlejret i vores habitus, som er et samlet udtryk for norm- og værdisystemer, kulturelle vaner og holdninger, som vi hver især bruger til at orientere os ud fra og til at give fænomener i omverdenen betydning. Habitus er rammen for vores dispositioner, for den måde vi tænker og handler på, vores smag og vores livsstil.

Kapital er hos Bourdieu et bredere begreb end hos Karl Marx. Kapitaler er magtressourcer og omfatter hos Bourdieu de ressourcer og egenskaber, som den enkelte er i besiddelse af. Her opererer han med fire former: økonomisk, social, kulturel og symbolsk kapital. Med økonomisk kapital tænker han på pengeressourcer. Kulturel kapital handler om de dispositioner, handlings- og orienteringsmuligheder, som i bred forstand er erhvervet gennem mængden af uddannelse. Mennesker, der besidder høj kulturel kapital, betegnes som kulturelite, akademikere eller de intellektuelle. Social kapital udgøres af netværk af familierelationer, venner eller forbindelser, som kan hjælpe den enkelte til at erhverve sig magtpositioner, privilegier mv. Social og kulturel kapital kan veksles til økonomisk kapital og omvendt. Symbolsk kapital går på tværs af de øvrige kapitaler. Den dækker evnen til at læse spillet, dvs. at anvende de øvrige kapitaler på den optimale måde i det enkelte felt.

Begrebet felt er et udsnit af den sociale virkelighed, som er defineret på forhånd, fx uddannelsessystemet. De forskellige aktører her medbringer hver deres mængde af kapital, og forvaltningen af denne i forbindelse med den særlige måde, den er sat sammen på samt habitus er ifølge Bourdieu afgørende for, hvilke positioner man kommer til at indtage i feltet groft sagt succes eller fiasko.

Bourdieu har med sin såkaldte korrespondanceanalyse af sammenhænge mellem social baggrund på den ene side og holdninger, normer værdier og forbrugsmønstre på den anden side skabt grundlag for arbejde med livsstilsanalyser, såvel inden for den samfundsvidenskabelige forskning, politiske partiers undersøgelser af vælgeradfærd og præferencer  som  markedsanalyser inden for det private erhvervsliv. I Danmark anvendes ofte såkaldte Minervakort, hvor befolkningen er inddelt i segmenter ud fra deres orientering i forhold til det traditionelle/moderne og materialisme/idealisme. Forbrugsmønstre, politiske præferencer osv. udledt fra interviews plottes ind på kortet i de enkelte segmenter. Han har yderligere moderniseret klassebegrebet og søgt at påvise, at det i høj grad er kampen om symbolværdier, der former sociale strukturer og samfundsmæssige magtrelationer.