Social status

Begrebet dækker dels den prestige, magt og indflydelse, der knytter sig til personers placering i mindre grupperinger, dels om deres placering i samfundets sociale lagdeling eller statuslag. I begge tilfælde ses den sociale orden som hierarkisk opbygget. Social status refererer til nogle objektive kriterier som erhverv, uddannelse m.v. mht. indplacering af personer hierarkisk i sociale lag. Men det kan også bruges ud fra mere subjektive kriterier omkring en persons prestige inden for gruppen.

Social status kan være opnået ved egen fortjeneste, eller den kan være en status, der bygger på faktorer, der ikke kan tilskrives personens egen fortjeneste. Køn, alder, race, etnisk eller familiemæssig og økonomisk baggrund er alt sammen forhold, som der i forskellige samfund eller sociale grupperinger tilskrives forskellig positiv eller negativ værdi. Til social status knytter der sig sociale roller, som indlæres gennem forventninger til adfærd, der er knyttet til en bestemt rolle, f.eks. kønsrolle, rolle som barn i forhold til forældre osv.

Den danske sociolog Kaare Svalastoga lavede som den første en grundig - funktionalistisk inspireret - undersøgelse af sociale statuslag i Danmark ud fra befolkningens opfattelse af, hvor meget prestige der er knyttet til forskellige stillingsbetegnelser. Bagved undersøgelsesmetoden lå den i datiden udbredte opfattelse, at social ulighed er en nødvendighed i alle samfund, fordi nogle positioner er vigtigere end andre og kræver sjældne talenter eller kundskaber. Svarpersonerne skulle i undersøgelsen rangordne 75 forskellige stillingsbetegnelser, og resultaterne, som svarede til resultater fra andre lande, viste, at lang uddannelse og høj indkomst giver prestige og anseelse, dvs. høj social status.

Svalastogas  metode til måling af social status bruges ikke længere som udgangspunkt for empirisk forskning, men har inspireret til nye metoder til inddeling af befolkningen efter social status. Det gælder især Socialforskningsinstituttets inddeling i socialgrupper baseret på uddannelse og antal underordnede. Denne inddelingsmetode har siden 1960erne dannet udgangspunkt for en lang række undersøgelser i Danmark omkring forholdet mellem de forskellige sociale statuslag. Inddelingen sker grundlæggende ud fra et hierarkisk princip med baggrund i de ressourcer, det enkelte menneske besidder (se stratifikation).