Marx, Karl

Tysk samfundsteoretiker (1818-1883), som sammen med Émile Durkheim og Max Weber har haft stor indflydelse på sociologien. I lyset af de store samfundsmæssige forandringer, der skete i løbet af 1800-tallet med industrialisering, urbanisering og fremvæksten af en arbejderklasse, søgte han at identificere og karakterisere nogle centrale træk i udviklingen af det moderne samfund. Afgørende for ham er overgangen til den kapitalistiske produktionsform, for ifølge Marx skaber denne et samfund, der er præget af en række grundlæggende problemer og konflikter i form af udbytning, undertrykkelse, social ulighed, fattigdom og fremmedgørelse osv.

Marx´ materialistiske historieopfattelse udgør en central del af hans teoriudvikling. For ham er den materielle udvikling og organisering af produktivkræfterne i basis (menneskelig arbejdskraft og maskiner) afgørende for den menneskelige udvikling og tænkning i overbygningen. Basis og overbygning påvirker gensidigt hinanden, men i sidste instans bestemmes forholdene i overbygningen af udviklingen i basis. Ændringer i basis fører til spændinger omkring den måde, produktionen er organiseret på, fx mellem slaveejere og slaver, godsejere og fæstebønder osv. 

Hovedmodsætningen i det kapitalistiske samfund er ifølge Marx mellem kapitalejere og lønarbejdere, idet kapitalismen er et økonomisk system, som bygger på udbytning af de egentlige producenter. Lønarbejderne er nødt til at sælge deres arbejdskraft som en vare, hvis de vil opretholde livet. Men kapitalejeren får mere ud af at bruge denne arbejdskraft i sin produktion, end han betaler for den. Denne forskel kaldes merværdien, som skabes gennem udbytning af arbejdskraften.

Kapitalejeren tvinges af konkurrencen til at søge at tilegne sig en så stor del af merværdien som muligt, hvilket sker ved at prøve at presse lønnen ned, samtidig med at han søger at få sine arbejdere til at arbejde hurtigere og hurtigere i længere og længere tid. Igennem denne klassekamp koncentreres kapitalen hos færre og færre kapitalister, idet nogle bukker under i konkurrencen med konkurser og virksomhedslukninger som konsekvens. Arbejderne forarmes med faldende lønninger og stigende arbejdsløshed. Den fremvoksende proletarisering af arbejderne og modsætningsforholdet til kapitalejerne vil ifølge Marx ende med en omstyrtelse af det kapitalistiske samfund.

En anden del af Marx teori handler om det menneskelige arbejde. Det er igennem arbejdet, at mennesket udvikler sine menneskelige egenskaber, former sig selv og sin omverden. Arbejdet er menneskets selvskabelse. Men i det kapitalistiske samfund tilhører arbejdet kapitalejeren, og gennem effektivisering, rationalisering og specialiseringer reduceres arbejderen til at være et tilbehør til maskinen. Lønarbejderen skilles fra resultatet af sin produktion, og konsekvensen heraf bliver en fremmedgørelse.