Beck, Ulrich

Tysk sociolog (1944-2015). Beck er mest kendt for sin analyse af det, han kalder risikosamfundet. Han introducerede begrebet i 1986 i en bog af samme navn, som rummer en kritisk analyse af det kapitalistiske velfærdsamfunds problemer.  Den umiddelbare baggrund for bogen var en række menneskeskabte miljøkatastrofer og klimaforstyrrelser (skovdød, atomkraftulykker, vandforurening osv.), men han rettede også fokus på konsekvenserne af den stigende individualisering, som han frygtede fx kunne føre til social isolation og marginalisering på arbejdsmarkedet.

Becks centrale pointe er, at teknologi og videnskab har en række uforudsete konsekvenser, som skaber en ny form for usikkerhed, idet den teknologiske naturbeherskelse påvirker og griber ind i naturen på en måde, som selv ikke de dygtigste eksperter kan forudse og styre. Og de kan heller ikke længere levere entydige risikovurderinger, som kan danne grundlag for politiske beslutninger og reguleringer.

Beck sætter i sin analyse ikke spørgsmålstegn ved modernitetens teknologiske landvindinger i sig selv, men derimod ved en fortsat fremtidsoptimisme mht. fortsatte landvindinger inden for teknologi og videnskab til løsning af de nye problemer, der hele tiden dukker op. Det er nemlig teknologiudviklingen i sig selv, der producerer nye risici og truende ødelæggelser.

Den anden side af risikosamfundet er den stigende individualisering. Velfærdssamfundet har skabt muligheder for, at mennesker kan få dækket deres basale behov og være sikret mod sociale risici som alderdom og arbejdsløshed. Samtidig har mennesket fået frihed til at vælge og planlægge selv, men konsekvenserne af de mange valg er, at disse bliver stadig mere uforudsigelige og uigennemskuelige. Endelig medfører Allianceglobaliseringen nye risici. Nationalstatens grænser nedbrydes, og staten kan kun i ringe grad gribe ind mod udefrakommende risici, som fx skabes af en globaliseret økonomi.

De politiske handlemuligheder er derfor ifølge Beck meget begrænsede over for såvel de risikomiljøer, som teknologi og videnskab har skabt, som over for den hastige spredning af risici, som er en konsekvens af globaliseringen. Således er det for Beck vanskeligt at forestille sig, at fuld beskæftigelse, høje lønninger og velfærdsydelser på et højt niveau fortsat kan eksistere i en globaliseret verden, hvor kapitalen kan bevæge sig frit og uhæmmet. Lønarbejdet for de mange vil ifølge Beck også forsvinde og må i stedet erstattes af en form for borgerløn knyttet til deltagelse i forskellige sociale aktiviteter. Beck er således pessimistisk mht. fremtidsperspektiverne for den moderne velfærdsstat, men han peger dog på, at refleksiviteten - den almindelige borgers forøgede erkendelse, viden og indsigt - giver muligheder for kritisk stillingtagen og handling, fx gennem miljøbevægelser, forbrugerboykots og lign. Beck bruger betegnelsen subpolitik om den slags reaktioner over for de menneskeskabte risici.