Habermas, Jürgen

Tysk filosof og sociolog (1929-), som har arbejdet konsekvent for udviklingen af en kritisk samfundsteori. Det er Habermas grundsyn, at moderniteten frigjorde fornuft og rationalitet, og at det er vigtigt at holde dette op over for senmodernitetens tendenser til, at alt er lige gyldigt. Samfundsmæssige værdier som demokrati, menneskerettigheder, retssamfund er skabt af den menneskelige fornuft og skal kunne forsvares af moralske argumenter i en fri dialog mellem mennesker. Begreberne livsverden og systemverden er centrale i Habermas teoretiske univers. Med livsverden mener han en slags hverdagsbevidsthed, hvorudfra man forstår og fortolker omverdenen, og det er med udgangspunkt heri, der opnås gensidig forståelse mellem mennesker.

Livsverdenen holdes sammen af kommunikativ handlen, dvs. af vores indbyrdes samtale, som ikke føres for at opnå personlig gevinst, men for at etablere fælles forståelse af, hvad er er rigtigt og forkert. I princippet vil vi være i stand til at nå frem til enighed, hvis vi blot kommunikerer og diskuterer længe nok, fordi denne form for samtale ideelt set udelukkende indeholder forståelige, sandfærdige, oprigtige og rigtige oplysninger og påstande. Der er med Habermas ord tale om en herredømmefri samtale, hvor det bedste argument vinder, fordi vi ideelt set kun diskuterer for at nå til enighed ellers ville diskussionen være meningsløs.

Samlet udvikler den kommunikative handlen i livsverdenen tre ting: 1. Kulturen, der er med til at give mening, 2. Samfundet, der er med til at give solidaritet, og 3. Personligheden, der er med til at give identitet. Livsverdenen skal hele tiden fornyes gennemgå symbolsk reproduktion - gennem samtalen. Herigennem sikres samfundsmæssig dynamik, accept af normer og værdier, mening, integration, solidaritet og socialisering af individerne.

En del af den materielle reproduktion, der foregår i samfundet, sker uden for livsverdenen i et system med anvendelse af helt andre styringsmedier, nemlig penge og magt. Her drejer det sig om instrumentel handlen, idet vi handler for personlig vindings skyld og for at skabe håndgribelige resultater. Systemet består af to undersystemer, nemlig det økonomiske system, markedet, og det administrative eller politiske undersystem, staten.

Fungerer markedet perfekt, vil producenten få profit og forbrugeren få tilfredsstillet sit behov for varen, men parterne har kun et overfladisk og ikke-kommunikativt forhold til hinanden.

Statens organisering er bureaukratisk, hvilket vil sige, at den er baseret på formelle menneskelige relationer og en upersonlig og regelstyret fremtoning. Handlingerne udføres på baggrund af love og regler, der erstatter samtalen.

Habermas påpeger, at systemet med en voksende velfærdsstat i stigende grad trænger ind på livsverdenens områder, idet styringsmedierne penge og magt på en række områder erstatter den kommunikative handlen og dermed overtager reproduktionen inden for disse områder. Det betyder, at der sker en tingsliggørelse og en markedsgørelse af livsverdenens kommunikative strukturer. Han kalder det systemverdenens kolonisering af livsverdenen, der har som konsekvens, at ægte menneskelige relationer undergraves, fordi de styres af magt eller penge og bliver resultatorienterede.