Begrebet bruges om statens finanser, hvor et balanceret budget betyder, at de samlede udgifter svarer til de samlede indtægter. Dvs. at saldoen er 0, hvis budgettet balancerer.
Da de statslige finanser er følsomme over for konjunktursvingninger, skelnes der mellem den strukturelle saldo, hvor der ses bort fra konjunktursvingninger, og den samlede saldo. Den strukturelle saldo forsøger at indfange, hvordan saldoen på statens finanser vil være, hvis økonomien udvikler sig, som den langsigtede trend (vækst i BNP på ca. 2 %) tilsiger, herunder om den er finansielt bæredygtig på langt sigt.
