Finanspolitik kan defineres som statens påvirkning af den samlede økonomiske aktivitet i samfundet. Finanspolitik kan være aktiv, dvs. politikerne bevidst tilsigter at påvirke den økonomiske aktivitet. I en lavkonjunktur med høj arbejdsløshed vil finanspolitikken være lempelig (ekspansiv) med enten skattelettelser eller øgede offentlige udgifter (anlægsinvesteringer), således der sker en øgning af de samlede indkomster i samfundet og dermed en stigning i efterspørgslen, produktionen og dermed beskæftigelsen. I en højkonjunktur med inflation og lav ledighed vil finanspolitikken være stram (kontraktiv) med skattestigninger og offentlige besparelser, således at den samlede indkomst i samfundet vil være faldende og presset på beskæftigelsen aftager.
Til at vurdere om et indgreb er ekspansivt eller kontraktivt kan man se på den følgende brøk:
Offentlige udgifter
________________
Offentlige indtægter
Hvis brøken bliver større (højere udgifter og/eller lavere skatter), føres der en ekspansiv politik.
Hvis brøken bliver mindre (lavere udgifter og/eller højere skatter), føres der en kontraktiv politik.
