En interventionistisk stat er en stat, der griber ind i økonomien, og evt. også i civilsamfundet (familie, kirke, foreningsverden).
Økonomisk intervention kan foregå på mange forskellige måder. Ofte benyttes indgreb over for markedet, fordi det, hvis det bliver overladt til sig selv, ikke fremmer alle ønskværdige samfundsmæssige mål. Man vil således se indgreb over for monopoldannelse, da monopoler ødelægger konkurrencen på markedet.
Det kan være indgreb i og regulering af kapitalmarkeder, så der er krav til banker om, at institutionerne skal have et bestemt kapitalgrundlag, dvs. at egenkapitalen som andel af aktiverne skal være af en bestemt størrelse.
Det kan også være indgreb i form af makrostyring af økonomien, fx den såkaldte keynesianske krisestyring, hvor staten påvirker den samlede efterspørgsel i samfundet igennem underbudgettering af de offentlige budgetter eller overbudgettering, hvis økonomien er ved at løbe løbsk, og at man derfor vil begrænse inflationsvirkningerne af den økonomiske aktivitet.
De ovennævnte former for intervention er almindelige i en blandingsøkonomi. Det kan gå videre med fx indgreb over for udenrigshandel og valutatransaktioner Og hvis staten foretager priskontrolindgreb og direkte indgreb i pengeformidling og investering, går man over til at have en statsreguleret markedsøkonomi.
