Åbn undermenuer...

Budgetelasticitet

Et mål for, hvor følsomme de offentlige finanser er for en ændring i BNP. Hvis BNP falder med 1 %, hvor meget vil underskuddet på de offentlige finanser så vokse? Denne størrelse benævnes budgetelasticiteten (E) og kan beregnes således:

E = Δb/ΔY/Y,  hvor Δb er ændringen i underskuddet i forhold til BNP (Y).
Et eksempel: Underskuddet på statens finanser er et givent år 3 % af BNP. Året efter falder BNP med 4 %, hvilket bevirker, at underskuddet på statens finanser bliver på 5,5 %. Budgetelasticiteten kan nu beregnes til:
E = (5,5-3)/4 = 0,625

Med andre ord: Når BNP falder med 1 %-point, så vil underskuddet på statens finanser vokser med 0,625 %-point. Empiriske undersøgelser har påvist en budgetelasticitet i Danmark på ca. 0,8, hvor skatten bidrager med ca. 0,4 og arbejdsløshedsdagpenge med ca. 0,4.

Læs videre