Efterspørgsel

I mikroøkonomien angiver efterspørgslen den mængde af et bestemt gode, som folk er villige til at købe til en bestemt pris. Sammenhængen mellem priser og mængder er normalt således, at ved en lavere pris er folk villige til at købe mere end ved en høj pris. Den efterspurgte mængde kan være meget prisfølsom, dvs. at selv små ændringer i prisen giver store ændringer i den efterspurgte mængde. Sådanne prisfølsomme varer er typisk luksusvarer, mens efterspørgslen efter de såkaldte nødvendighedsvarer (fødevarer, benzin, el, varme) normalt ikke er så prisfølsomme på kort sigt, da det tager tid at finde erstatningsprodukter (substitutter). Til at beskrive den efterspurgte mængdes følsomhed i forhold til prisændringer anvendes priselasticiteten, som udtrykker den procentvise ændring i den efterspurgte mængde divideret med den procentvise ændring i prisen. Stiger prisen med 2 %, og falder den efterspurgte mængde med 4 %, er elasticiteten på 2 (der regnes uden fortegn). Dvs. den efterspurgte mængde er meget prisfølsom - elastisk. Ved nødvendighedsvarer vil elasticiteten typisk være under 1. Dvs. efterspørgselskurven er mere flad.

Den efterspurgte mængde afhænger også af indkomsten. For de fleste goder gælder det, at den efterspurgte mængde vokser med indkomsten. Det gælder i særdeleshed de såkaldte luksusvarer, hvor udgifterne udgør en større andel af de højere indkomster end af de lavere indkomster. Et eksempel herpå er ferierejser.

Efterspørgslen efter en vare er også bestemt af prisen på varer der kan erstatte den såkaldte substitutter. Stiger prisen på pasta, vil efterspørgslen efter ris stige, fordi ris kan erstatte pasta.

Politisk forsøger man at styre efterspørgslen efter bestemt varer ved hjælp af afgifter (cigaretter) og tilskud (boligtilskud). Især nødvendighedsvarer, hvor forbruget er afgørende for erhvervelse af andre goder, er omfattet af tilskud. Det gælder fx buskort til uddannelsessøgende.

I en ren markedsøkonomi vil det være efterspørgslen, der signalerer til producenterne, hvilke goder folk er villige til at købe til hvilken pris. Producenterne kan dog påvirke behovet og dermed efterspørgslen ved hjælp af reklamer.

I makroøkonomien anvendes efterspørgslen om den samlede efterspørgsel i samfundet, som igen er bestemmende for den samlede produktion (BNP) og dermed beskæftigelsen.
Den samlede efterspørgsel (E) i et samfund opdeles normalt i privat forbrug (C), investeringer (I), offentligt forbrug (G) og eksport (X), altså:

E = C + I + G + X

Det er også disse efterspørgsels-komponenter, man forsøger at påvirke, når der føres aktiv økonomisk politik. Forbruget afhænger af indkomsten, som kan påvirkes med finanspolitik (skatter, offentlige udgifter). Investeringer er meget rentefølsomme. Renten kan ændres ved hjælp af pengepolitik. Den offentlige efterspørgsel (G) påvirkes ved hjælp af finanspolitik. Og endeligt kan eksporten (X) påvirkes ved hjælp af konkurrenceevnepolitik, hvor valutapolitik og indkomstpolitik vil påvirke prisen på danske varer i udlandet og prisen på importerede varer i Danmark.

Især keynesianismen fokuserer på den samlede efterspørgsel som afgørende for konjunkturudviklingen og følgelig også på nødvendigheden af efterspørgselsstimulerende politikker i en lavkonjunktur.