Når der foregår en produktion, sker der også en indkomstdannelse. Arbejderne og funktionærerne får en indkomst som løn for at stille deres arbejdskraft til rådighed, og de folk, der har skudt kapital ind i virksomheden, får en indkomst som udbytte for at stille kapitalen til rådighed.
Afgørende for produktionen og indkomstdannelsen er det, at der efterspørges varer og tjenester til forbrug, investeringer og eksport. Hos Keynes bliver det således vigtigt at styre efterspørgslen og dermed produktionen. Altså:
Efterspørgsel » Produktion » Indkomst » Efterspørgsel » Produktion » Indkomst osv.
Der sker dog afløb i processen, idet noget af indkomsten beskattes, spares op eller anvendes til importerede varer.