Konkurrenceevne

Ved konkurrenceevne forstås et lands evne til at sælge varer og tjenester i konkurrence med varer og tjenester produceret i udlandet. Konkurrenceevnen påvirker både importen og eksporten, og en dårlig konkurrenceevne vil vise sig som et underskud på betalingsbalancens løbende poster.

I takt med, at traditionelle handelspolitiske instrumenter (told, mængdemæssige begrænsninger, ikke-tariffære handelshindringer) begrænses, og den internationale økonomi bliver mere åben, kommer konkurrenceevnen til at spille en større rolle. Hvis konkurrenceevnen ikke er god nok, kan landets virksomheder ikke klare sig, og de vil efterhånden lukke. Det betyder ikke, at landets økonomi som helhed må lukke, men det vil gå ud over velstandsniveauet, fordi de mistede arbejdspladser må erstattes af andre til måske lavere lønninger.

Det hyppigst anvendte mål for den kortsigtede konkurrenceevne er udviklingen i de relative lønomkostninger: Stiger eller falder lønomkostningerne i Danmark i forhold til vore vigtigste samhandelspartnere? Hvis lønnen i Danmark stiger mere, vil konkurrenceevnen blive forværret. I beregningen af konkurrenceevnen indgår også udviklingen i valutakursen. Hvis den danske krone bliver mere værd, vil konkurrenceevnen blive forværret, da prisen på danske varer i udenlandsk valuta derved bliver højere. Udviklingen i lønkonkurrenceevnen er meget konjunkturfølsom. Ved et lavt indenlandsk aktivitetsniveau vil lønudviklingen i Danmark være afdæmpet i forhold til udlandet lønkonkurrenceevnen forbedres. Modsat vil en isoleret dansk højkonjunktur med deraf følgende stigende lønninger forværre lønkonkurrenceevnen. Resultatet af en god lønkonkurrenceevne vil være et overskud på handelsbalancen og vil normalt også resultere i, at danske virksomheder erobrer markedsandele i udlandet.

Hvis der skal peges på en bestemt faktor, som er afgørende for den langsigtede udvikling i konkurrenceevnen, må det være produktiviteten. En høj produktivitet vil i langt de fleste tilfælde afspejle en veluddannet arbejdskraft og et højt teknologisk niveau i produktionen og dermed et højt vidensindhold i produkterne. Til at understøtte og fremme en høj produktivitet spiller udgifterne til forskning og udvikling en vigtig rolle. Høje lønninger kan tages som udgangspunkt for virksomhedernes evne til værdiskabelse og dermed en god konkurrenceevne.

Med andre ord: Der behøver ikke at være en negativ sammenhæng mellem lønstigninger og markedsandele, hvis lønstigninger afspejler en højere produktivitet eller bedre kvalitet.

Den amerikanske økonom Michael Porter har opstillet en model Porters diamant for et lands konkurrenceevne. Pointen hos Porter er, at et land klarer sig godt internationalt, hvis der er nationale betingelser til stede, som understøtter virksomhedernes konkurrenceevne. Han opstiller fire faktorer:

1. Faktorforhold, hvor han betoner betydningen af en veluddannet og fleksibel arbejdskraft og en veludbygget infrastruktur (transport, telekommunikation).
2. Virksomhedsstrategi: Hvilken strategi har virksomhederne valgt?
3. Efterspørgselsforhold: En virksomhed kan kun ekspandere internationalt, hvis den har et stort og kritisk hjemmemarked, således at virksomheden hele tiden tvinges til at forny sig.
4. Beslægtede og støttende virksomheder, som sammen skal udgøre et godt miljø for udvikling m.v.

I flere politiske sammenhænge er en stor offentlig sektor blevet set som en hindring for vækst i den private sektor. Modsat kan der argumenteres for, at en velfungerende offentlig sektor er en nødvendig forudsætning for en konkurrencedygtig privat sektor. Iagttagere har sammenlignet de nordiske velfærdsstater med en humlebi, som i teorien ikke skulle kunne flyve. Trods i international sammenhæng meget store og skattefinansierede offentlige sektorer scorer disse lande højt på samtlige internationale hitlister. I begrebet institutionel konkurrenceevne indgår netop flere parametre, som ikke alene kan sikres ved hjælp af markedsmekanismen. Det gælder fx uddannelse, infrastruktur (veje, jernbaner, havne, telekommunikation), forskning, et troværdigt konflikthåndteringssystem (domstole), men også bløde værdier, som at der er gode muligheder for børnepasning, et socialt sikkerhedsnet til at mindske sociale konflikter i samfundet. Også et sociologisk begreb som samfundets sammenhængskraft indgår i den institutionelle konkurrenceevne.

De forskellige aspekter ved konkurrenceevnen er sammenfattet i nedenstående skema: