Målkonflikter, økonomiske

Hvornår er en økonomi god? Hvilke kriterier skal være opfyldt for, at økonomien fungerer tilfredsstillende? Normalt ser man på syv væsentlige mål:

1. Højt BNP og vækst i BNP
2. Høj beskæftigelse og lav arbejdsløshed
3. Rimelig fordeling af velstanden
4. Miljømæssig bæredygtig udvikling
5. Lav inflation - stabile priser
6. Balance ift. udlandet
7. Balance på statens finanser

Blandt både politikere og økonomer er der uenighed om prioriteringen af disse mål: Hvilke mål skal opfyldes først?

Kan alle disse mål opfyldes på samme tid? Det kan de kun sjældent. Økonomer taler om målkonflikter - trade-off mellem mål - når et mål kun kan opnås på bekostning af et eller flere andre. Nogle økonomer mener eksempelvis, at der er en målkonflikt mellem miljømæssig bæredygtig udvikling og vækst i BNP, da øget produktion vil give mere forbrug af råstoffer, som ikke kan erstattes, og samtidig øget udledning af forurenende stoffer. Denne konflikt udtrykkes i begrebet bæredygtig udvikling.

En anden målkonflikt kan være mellem ønsket om høj beskæftigelse/lav arbejdsløshed og lav inflation. Denne konflikt fremkommer på følgende måde: Høj beskæftigelse efterspørgsel efter arbejdskraft udbud af arbejdskraft krav om lønstigninger prisstigninger (inflation). Denne målkonflikt illustreres i Phillips-kurven.

For en række lande eksisterer der også en modsætning mellem et mål om høj beskæftigelse og balance ift. udlandet. Også her er logikken klar: Høj beskæftigelse, højt forbrug, stor import, evt. underskud på betalingsbalancen.

Målkonflikter tydeliggøres især i forbindelse med tilrettelæggelsen af den økonomiske politik i situationer, hvor flere af målene ikke er opfyldt. Hvis der eksempelvis i en lavkonjunktur både er underskud på de offentlige finanser pga. øgede udbetalinger til arbejdsløse og faldende skatteindbetalinger (automatiske stabilisatorer) og høj arbejdsløshed: Skal der så føres ekspansiv finanspolitik, således at underskuddet på de offentlige finanser bliver endnu større og dermed gælden, mens arbejdsløsheden bliver mindre? Traditionelt har politikere på højrefløjen prioriteret balance på de offentlige finanser højere end lavere arbejdsløshed og modsat hos de fleste partier på venstrefløjen, hvor høj beskæftigelse normalt har højeste prioritet.

Hvilke mål, der skal følges i et land eller i et økonmisk samarbejde (EU), er til syvende og sidst et politisk valg. Den økonomiske videnskab kan anvise, hvilke instrumenter der bedst virker for at nå de ønskede mål, men valg af mål er op til politikerne.

I hvilket omfang et land opfylder målene, kan have betydning for landets kreditværdighed. Altså i hvilket omfang lanet har mulighed for at låne af andre lande eller store private investorer til at dække underskud på betalingsbalancen og de offentlige finanser.