Når man skal udforme en konkret økonomisk politik, f.eks. ekspansiv eller kontraktiv finanspolitik, vil man ofte stå i et dilemma mellem en øget inflation og bedre beskæftigelse eller en afdæmpet inflation og en forværring af beskæftigelsen. Dette valg eller trade off mellem inflation og arbejdsløshed er beskrevet i den såkaldte Phillipskurve. Den viser, at jo lavere arbejdsløsheden er, jo højere bliver inflationen, og at jo højere arbejdsløsheden, jo lavere bliver inflationen. Arbejdsløshed er altså den uafhængige variabel, mens inflationen er den afhængige variabel.
Phillipskurven bruges bl.a. i monetaristernes argumentation for, at statsmagten skal holde sig fra at føre finanspolitik med henblik på at nedsætte ledigheden - resultatet vil blot være en øget inflation. På langt sigt mener monetaristerne, at man ville få en lodret Phillipskurve.
