Der findes flere forskellige former for blandingsøkonomi. Mens konkurrencestaten satser på at forbedre et lands internationale konkurrenceevne ved at skabe de bedst mulige rammer for den private sektors aktiviteter, fx via uddannelse, forskning, en effektiv infrastruktur og administration, griber den interventionistiske stat noget mere ind i samfundsøkonomien i form af makroøkonomisk styring vha. finans-, penge- og valutapolitik med henblik på at påvirke efterspørgselen i økonomien. Også regulering af fx banksektoren og indgreb over for monopoler hører med her.
Den styrede markedsøkonomi (også kaldet statsreguleret markedsøkonomi) går nogle skridt videre med indgreb over for bl.a. udenrigshandel og valutatransaktioner. Der kan også være tale om priskontrolindgreb samt direkte indgreb i pengeformidling og investering. Ofte har statsmagten også sat sig på en række lukrative forretningsområder.
