Blandingsøkonomi

Den rendyrkede markedsøkonomi eller den centralt styrede planøkonomi er hver for sig ikke tilstrækkelige til at håndtere alle de mange komplekse problemstillinger i en moderne økonomi. Derfor har alle lande i den vestlige verden valgt en mellemform altså en blandingsøkonomi.

En blandingsøkonomi kan opfattes på to måder. For det første, at de samlede økonomiske aktiviteter er fordelt mellem en markedsøkonomisk del, og en planøkonomisk del, hvor priser og mængder fastsættes af politikerne. En stor del af den samlede produktion BNP sker dermed i offentligt regi. Stort set alle økonomier kan på den måde karakteriseres som blandingsøkonomier, da den ikke findes lande, hvor hele produktionen sker på markedsøkonomiske vilkår. For det andet, at det samme gode produceres både i offentligt og privat regi. Fx findes der i Danmark både offentlige og private hospitaler.

Det er en betydelig del af samfundets samlede produktion, der foretages i den offentlige sektor i Danmark omkring en tredjedel. Det er i princippet politikerne, der fastlægger, hvilke ydelser den offentlige sektor skal producere for skattekronerne; men i praksis er der også en lang række andre beslutningstagere ansat i den offentlige sektor, der mere præcist - indenfor nogle fastlagte rammer bestemmer kvaliteten og omfanget af de ydelser, der produceres på hospitaler og daginstitutioner mv.

Dertil kommer, at det offentlige også udøver en betydelig kontrol med de dele af økonomien, hvor produktionen i princippet er overladt til markedet selv som f.eks. produktion af fødevarer, legetøj, el-apparatur og biludstyr. Den offentlige kontrol omfatter detaljerede regler for mange produkter og de fleste produktionsprocesser. Det handler om sikkerhed, miljøeffekter, arbejdsmiljøforhold, indholdsgarantier og lignende. I en økonomi som den danske er der formentlig ikke ret meget, der produceres, uden at de offentlige myndigheders beslutninger på en eller anden måde har påvirket enten produktets udformning og kvalitet eller selve produktionsprocessen. Man kan også sige, at de offentlige myndigheder bestemmer rammerne for markedsøkonomien. Nogle bruger derfor udtrykket rammeøkonomi om samfund som det danske.

Udviklingen viser, at den andel af den samlede produktion, der sker i den offentlige sektor, har været voksende gennem de sidste 100 år. Der findes forskellige teorier til at forklare dette, herunder at der kun vanskeligt kan ske produktivitetsstigninger i den offentlige sektor, ligesom husholdningernes efterspørgsel med voksende indkomster flyttes fra materielle goder til serviceydelser, hvor en større andel produceres i den offentlige sektor. Også socialdemokratisk dominerede regeringer i lange perioder, hvor opbygningen af velfærdsstaten har været i fokus, kan forklare en del af udviklingen, selv om væksten i den offentlige sektor kun sjældent aftager under borgerlige regeringer.

De liberalistiske økonomiske skoler (udbudssideøkonomi, monetarister) ønsker, at der sker en overflytning af produktion fra den offentlige sektor til den mere effektive private sektor, fx ved privatisering eller udlicitering, mens mere socialistiske økonomer fastholder behovet for en stor offentlig sektor af hensyn til ligheden i samfundet og til at sikre, at produktionen og fordelingen af velfærdsgoder ikke sker på markedsvilkår, altså for at score en profit, mens at en produktion i offentligt regi tager andre hensyn end de rent økonomiske

Fra et økonomisk synspunkt er det ikke afgørende, hvorvidt produktionen sker offentligt eller privat; men at de knappe ressourcer anvendes så effektivt som muligt.