Begrebet udspringer fra marxistisk teori. Ifølge Karl Marx er de forskellige historiske epoker kendetegnet ved forskellige produktionsmåder, som udgør rammerne for produktionen. Disse rammer er for det første bestemt af produktivkræfternes niveau den teknologiske og vidensmæssige udvikling og for det andet af produktionsforholdene, dvs. hvem der ejer produktionsmidlerne, og hvem der arbejder. Produktionsforholdene bestemmer formen for og omfanget af udbytningen af arbejdskraften gennem arbejdsgiverens tilegnelse af arbejdets værdi. I den antikke periode udførte slaverne arbejdet for deres ejere, i den feudale periode arbejdede bønderne på herremandens jorder, og i den kapitalistiske periode sælger arbejderen sin arbejdskraft til kapital-ejeren. I alle tre perioder var der tale om et udbytningsforhold. Under den socialistiske produktionsmåde vil denne udbytning, ifølge Marx, ophøre.
