Økonomiske styringsprincipper

Meget forenklet vedrører økonomiske styringsprincipper de principper, som skal være gældende, når anvendelsen og fordelingen af knappe ressourcer (goder) skal bestemmes. Overlades styringen til markedet, vil udbud og efterspørgsel afgøre, hvilke goder der skal produceres. Principperne er nytte- og profitmaksimering. Overlades styringen til staten (det politiske system), vil princippet være at maksimere hele samfundets velstand, men evt. under bestemte politiske hensyn (en ny motorvej er vigtigere end en ny jernbaneforbindelse; forskning er vigtigere end ældreforsorg). I politisk styring kan cost-benefit analyser indgå, hvor samtlige samfundsmæssige omkostninger og indtægter ved en given investering sættes op i et samlet regnestykke. Politikerne vil så vælge den løsning hvor det samfundsmæssige afkast er størst. Overlades styringen til det civile samfund, vil solidaritet være det afgørende princip, mens profithensyn ikke spiller nogen rolle. Dette princip ses i praksis, når frivillige hjælpeorganisationer træder til, og det er meget udbredt i nogle lande i forbindelse med hjælp til fattige og andre udsatte grupper.

De forskellige økonomiske styringsprincipper kan også ses i forbindelse med de forskellige typer af goder. Her gælder forskellige økonomiske principper for, hvordan produktionen af disse finansieres, og hvordan prisdannelsen finder sted.

Ved private goder vil styringen normalt være overladt til markedet, eller rettere, der vil ikke ske en styring, da produktionen er privat finansieret, og efterspørgslen alene er styret af husholdningernes behov. I visse tilfælde kan det offentlige gribe ind med afgifter for på den måde at mindske forbruget af sundhedsskadelige produkter, eller tilskud for at tilskynde til forbrug.

Ved kollektive goder sker der en styring af finansieringen ved, at alle potentielle forbrugere er forpligtet til at betale for godet. Dette sker normalt ved skattebetaling. Dette for at undgå free-ridere, altså forbrug af godet uden en tilsvarende betaling.

Styringen af menneskehedens fællesgoder sker typisk ved kvoter, da der ellers vil ske en overudnyttelse af godet (tragedy of the commons). Det er fx tilfældet ved udslip af CO2 eller fiskeri.

Billetgoder finansieres ved salg af billetter. Det kan eksempelvis være en musikfestival. Opkrævningsomkostningerne (udelukkelse) her kan blive så store (indhegning, vagter), at disse bidrager så betragteligt til de samlede omkostninger, at de simpelthen ikke kan betale sig. Ordet billet skal forstås bredt og må ses som et adgangstegn til at forbruge et gode samtidig med andre (der er ikke tale om rivalisering).

Ikke alle private goder produceres i privat regi. En række private goder produceres i offentligt regi i Danmark. Det gælder uddannelse, sundhed og børnepasning, som egentlig ligeså godt kunne produceres i privat regi med en markedsbestemt pris. Da det skønnes, at forbruget ved en markedsbestemt pris ville blive mindre end økonomisk optimalt, er det politisk besluttet at sætte prisen meget lavt (gratisgode, hvor den direkte pris er 0) eller give tilskud. I de fleste tilfælde sker produktionen af disse meritgoder også i offentligt regi. For at undgå overforbrug er der på en række områder indført en øget af grad brugerbetaling. Det gælder på gymnasierne, hvor eleverne skal købe en større del af undervisningsmidlerne, eller ved madordninger i daginstitutionerne. Ved hjælp af udlicitering er der kommet en øget konkurrence mellem offentlige og private virksomheder. Det gælder fx på hospitalsområdet. Prisen er dog fortsat 0 på et privat hospital, hvis patienten henvises fra det offentlige. Også private forsikringer kan være en finansieringsmulighed. Her sker der en deling af risikoen. Dvs. at forsikringsselskabet træder til og hjælper, i samme øjeblik ulykken indtræffer.

Ved hjælp af ny teknologi (fx GPS) er det muligt at fordele betalingen for et gode mere retfærdigt. Det gælder fx de såkaldte kørselsafgifter, hvor det er muligt at opkræve betaling efter kørte kilometer, og hvilket tidspunkt kørslen finder sted. Dvs. at godet kørsel på vej skifter fra at være et kollektivt gode til at være et billetgode. Også nettet muliggør at flere goder bliver billetgoder eller kollektive goder med meget vanskelige opkrævningsmuligheder. Modsat kan meget attraktive tv-udsendelser sælges som pay-pr-view og dermed gøres til mere eller mindre private goder.

Ved new public management sker der en forskydning, således at produktionen overflyttes fra offentligt til privat regi og fra gratisgoder til brugerbetaling. Denne udvikling er delvist politisk bestemt, men også bestemt af øget fokus på vækst, effektivitet og konkurrence i den økonomiske videnskab.