Taksterne for de vigtigste sociale kontantydelser år 2012 (som hovedregel er sociale ydelser skattepligtige):
Børnefamilieydelse (børnecheck) kan alle, der har børn under 18 år få. Et barn på 0-2 år giver 17.064 kr. pr. år. Et barn på 3-6 år 13.500 kr. pr. år. Et barn på 7-14 år 10.632 kr. pr. år. Et barn på 15-17 år 3.544 kr. pr. år. Enlige forsørgere, forældre, der begge modtager førtids- eller folkepension, kan herudover få børnetilskud på 5.104 kr. kr. om året. Hvis man er enlig forsørger og har barnet boende hos sig, kan man derudover få et ekstra børnetilskud. Beløbet er 5.100 kr. pr. år uanset antallet af børn. Forældre under uddannelse kan efter ansøgning få et særligt børnetilskud på op til 6.696 kr. pr. barn årligt afhængigt af indkomstforhold. Man kan højst få ét tilskud pr. forælder under uddannelse. Børnefamilieydelse og børnetilskud er skattefrie.
Dagpenge ved sygdom: Man kan højst få udbetalt 3.940 kr. pr. uge.
Arbejdsløshedsdagpenge: For at få arbejdsløshedsdagpenge skal man: (1) være registreret som arbejdssøgende i det lokale jobcenter fra den første dag, man er ledig, (2) have været medlem af en a-kasse i mindst ét år, (3) have været beskæftiget som lønmodtager i mindst 52 uger inden for de sidste tre år, hvis man er fuldtidsforsikret, (4) have været beskæftiget som lønmodtager i mindst 34 uger inden for de sidste tre år, hvis man er deltidsforsikret, (5) eller have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i en tilsvarende periode, (6) stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Man kan få dagpenge for fem dage om ugen. Den højeste dagpengesats er på 788 kr. om dagen, det svarer til 3.940 kr. om ugen. Man kan dog højst få 90 pct. af den løn, man tjente, før man blev arbejdsløs. Lønnen beregnes på grundlag af de sidste tre måneders lønsedler fra den seneste arbejdsgiver. Som nyuddannet har man ret til dagpenge en måned efter, at man har afsluttet sin uddannelse, hvis man har søgt om optagelse i en a-kasse inden to uger efter uddannelsens afslutning. Dagpenge til nyuddannede er på 82 % af højeste dagpengesats (dimittendsats).
Fleksjob: Personer, der er ansat i fleksjob, kan ikke få arbejdsløshedsdagpenge. De kan i stedet få Ledighedsydelse. Ledighedsydelsen svarer til mellem 91 % og 82 % af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.
Efterløn: Efterløn er i dag et tilbud til personer mellem 60 og 65 år, der ønsker at forlade arbejdsmarkedet. Efterlønsalderen hæves fra 60-62 år fra 2014-17. For at få efterløn skal man have været medlem af en a-kasse og have betalt efterlønsbidrag i 30 år (der er overgangsregler). Dernæst skal man have ret til arbejdsløshedsdagpenge ved overgangen til efterløn. Størrelsen af efterlønnen afhænger af, hvornår man går på efterløn, ens pensionsforhold, om man arbejder, og hvor meget man arbejder. Man kan højst få efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, man ville være berettiget til, hvis man i stedet var ledig. Hvis man ikke vælger at udskyde efterlønnen, er ydelsen maksimum 91 % af højeste dagpengesats. Efterløn kan man tidligst få fem år før folkepensionsalderen.
Folkepension: Når man fylder 65 år, har man ret til folkepension, hvis man er født før 30/6-1953. Hvis man er født 30/6-1953-30/6-1955, trappes pensionsalderen gradvist op. Er man født efter d. 30/6 1955, kan man få folkepension, når man fylder 67 år. Personer født 1963 eller senere vil yderligere få øget folkepensionsalderen (afhænger af prognosen for levealder).
For at få folkepension (eller førtidspension) skal man som udgangspunkt opfylde tre grundlæggende betingelser: (1) Man skal være dansk statsborger. (2) Man skal bo fast i Danmark. (3) Og man skal have boet i Danmark i mindst tre år mellem det fyldte 15. og 65. år. Der kan dog gælde særlige regler, hvis man har boet i et EU/EØS-land eller Schweiz eller et land, som Danmark har indgået overenskomst med. Man kan også være omfattet af særlige regler, hvis man er flygtning.
Folkepensionens grundbeløb er på 68.556 kr. pr. år. Beløbet bliver sat ned, hvis man tjener mere end 291.200 kr. om året ved at have arbejde ved siden af pensionen. Udgør denne indtægt over 541.000 kr. om året, kan man ikke få folkepension. Er man mindre bemidlet, kan man få et pensionstillæg på 71.196 kr. om året for enlige og 34.416 kr. om året for samlevende. Pensionstillægget er indtægtsreguleret.
Udenlandske statsborgere har ret til folkepension, hvis de har boet i Danmark i mindst ti år mellem det 15. og det 65. år. Heraf skal de sidste fem være lige før pensionsalderen. Ældrechecken eller den supplerende pensionsydelse er et ekstra tilskud, der kan gives til folkepensionister uden mange penge. For at få tilskud må man have en formue i form af kontanter i banken, pantebreve, aktier og lign., der er under 77.700 kr. Hvor meget man kan få i tilskud, afhænger af, hvor stor en indkomst man har. Evt. også af, hvor meget ens ægtefælle eller samlever tjener. Tilskuddet på højst 11.600 kr. pr. person og udbetales i januar.
Førtidspension: Førtidspension gives til mennesker, som af fysiske, psykiske eller sociale grunde ikke kan arbejde og dermed forsørge sig selv. For at få førtidspension skal alle muligheder for at forbedre ens arbejdsevne være afprøvet, fx gennem aktivering, revalidering eller behandling. Førtidspensionen er blevet ændret pr. 1. januar 2003, så personer, der får tilkendt førtidspension efter da, vil få pension efter nye regler. Her redegøres for de nye regler. Førtidspensionen udgør op til 204.900 kr. om året for enlige og 174.168 kr. om året for gifte og samlevende. Pensionen er indtægtsreguleret. Ud over pensionen kan man søge tilskud til særlige udgifter begrundet i sygdom eller handicap.
Kontanthjælp: Man kan få kontanthjælp, når man på grund af ændringer i sine forhold ikke kan forsørge sig selv eller sin familie. Ændrede forhold kan fx være arbejdsløshed, sygdom, graviditet og fødsel, separation eller skilsmisse. For at have ret til kontanthjælp skal man: (1) være tilmeldt en arbejdsformidling, (2) udnytte sine arbejdsmuligheder. Man kan derfor ikke få hjælp, hvis man afviser et rimeligt tilbud om arbejde, aktivering eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. (3) ikke have indtægter eller en formue, der kan dække ens behov for forsørgelse. Ægtefæller har gensidig forsørgelsespligt. Satserne pr. måned er for modtagere under 25 år: hjemmeboende: 3.214 kr., udeboende: 6.660 kr., gravide: 10.335 kr. Med egne børn i hjemmet: 13.732 kr. Fyldt 25 år og udeboende: 10.335 kr. Modtagere med forsørgelsespligt: 13.732 kr.
