Ifølge arbejdsværditeorien er kun arbejde kilde til værdi. En vare har ifølge teorien to værdier: En brugsværdi, som afspejler den nytte, som varen har, og en bytteværdi, som afspejler den mængde arbejde, der er nedlagt i varen. Alene bytteværdien har betydning for den værdi, varen tillægges på markedet, idet byttet med andre varer sker ved at sammenholde bytteværdierne.
Arbejdsværditeorien opstod hos David Ricardo og videreudvikledes af Karl Marx, hvor den politiske pointe er, at hvis alene arbejde er kilden til værdi, må arbejderklassen også have retten til at disponere over de værdier, som arbejderne har skabt. Det gælder i særdeleshed produktionsmidlerne, hvor der ifølge Karl Marx skal være fælleseje. Et krav, som kom til at fremstå centralt hos de socialistiske partier, som opstod i 1870erne.
I moderne økonomisk teori er en vares værdi og dermed prisdannelsen et resultat af både de omkostninger, der er medgået til produktionen, og den nytte, varen tillægges hos forbrugeren.
